Det er ganske udbredt at være højdeskræk. Det er da også en af de former for angst, som er nogenlunde rationelle: det gør trods alt ondt, at falde ned fra store højder, og det kan endda gå hen at slå ihjel. Men der er faktisk en form for højdeskræk, som er endnu mere udbredt end frygten for fysiske højder, og som ikke har et rationelt fundament. Det er frygten for succes.
Mange ser nemlig succes som at klatre op af en lang stige. Man kan have forskellige niveauer af succes, og det er aldrig et godt tegn, at sidde fast på et enkelt trin. Der er kun én vej, og det er opad. Men alligevel er der mange af os, der pludseligt bliver svimle og stopper, når vi er i gang med at klatre op af livets stige. Vi kommer af forskellige grunde til at kigge ned, hvilket gør at vi midlertidigt mister balancen. Vores hjerte begynder at banke hurtigere, og vores indre blik bliver fyldt med syner om at vi falder ned. Vi kan se, mærke og smage frygten i det øjeblik vi mister fodfæstet, og falder imod døden for vores succes. Vi tvivler på at vi kan lande på benene og begynde at klatre op igen. At falde nu føles som om det er opskriften på den sikre død. En opløsning af alt det, man ellers har kæmpet for ind til nu.
En måde som har virket rigtigt godt for mig, når det kommer til at mindske højdeskrækken, er at materialisere min succes efterhånden som den vokser. Alle der har investeret penge i aktier ved, hvor ondt det kan gøre at kigge på værdien af ens konto, midt i en finansiel krise. Værdien er faldet ? det er som om alle de penge man havde før bare er forsvundet ud i den blå luft. Man kan gå fra at være rig til at være fattig på bare et øjeblik ? et hurtigt fald ned af stien. Men sådan behøver det ikke at være. Man kan gøre med succes, som man kan gøre med aktier: hive noget af udbyttet ud en gang imellem, og materialisere det i noget fast der ikke forsvinder.
Det er eksempelvis grunden til, at jeg har købt en flot ny Renault Kadjar. Jeg havde længe drømt om den bil, og lovede mig selv at jeg måtte få den, hvis jeg nåede mit økonomiske mål i min virksomhed inden årets udgang. Det motiverede mig til at lægge alle kræfter i, og det lykkedes ? vi tjente faktisk mange flere penge end vi have turde spå om! Uanset hvad der sker nu, så har jeg min Kadjar som en materiel indikation på min succes. Selv hvis jeg laver en fejl eller fem fremover, så vil jeg stadig have min Renault. Det er en slags stopklods for, hvor langt jeg kan falde ned af stigen, i mit mentale billede af succes.